ANSIGTSKIRURGI KØBENHAVN

Om klinikken

Speciallæge i Plastikkirurgi, Ph.D. – Reflekteret Plastikkirurgi

Fleksible åbningstider

Mandag – fredag
Jeg er fleksibel med åbningstider.
Du kan derfor træffe mig alle hverdage, når du har tid.

Min klinik ligger i en gammel herskabslejlighed i St. Kongensgade i hjertet af København.

Klinikken er bevidst indrettet anderledes, end mange forventer af en kosmetisk klinik. Her finder du ikke et miljø, der er skabt for at imponere.

Mit mål har været at skabe rolige og behagelige omgivelser, hvor du kan sætte sig ned, slappe af og føle sig velkommen, uanset om du kommer til en forundersøgelse eller en operation.

Jeg har valgt at prioritere investeringerne dér, hvor de gør den største forskel for kvaliteten af behandlingen.

Derfor er der investeret i moderne kirurgisk udstyr, avanceret fotodokumentation og faciliteter, som understøtter høj faglig kvalitet.

Indretningen er skabt med vintagemøbler og klassisk design. Det er både et æstetisk valg og et bevidst valg i forhold til forbrug og bæredygtighed. Resultatet er en klinik med et mere personligt og et mindre poleret udtryk end det, du ofte møder i branchen.

Reflekteret Plastikkirurgi

Klinikken er bygget op omkring den tilgang, jeg kalder Reflekteret Plastikkirurgi.

Forundersøgelsen er derfor mere omfattende end den klassiske konsultation. Ud over den kirurgiske vurdering arbejder jeg med spørgeskemaer, grundige samtaler og avanceret fotodokumentation for at skabe et samlet overblik over både anatomien og dine ønsker.

Målet er ikke at finde ud af, hvor meget der kan laves.

Målet er at finde ud af, hvad der giver mening for dig.

Et tæt forløb

Jeg har bevidst valgt at etablere en mindre klinik med tæt kontakt mellem patient og kirurg.

Fra den første telefonsamtale eller forundersøgelse til operation og efterforløb er det mig, du møder.

Jeg tror på, at tryghed opstår gennem kontinuitet, nærvær og adgang til den person, som både skal rådgive og operere.

Det gælder ikke mindst i tiden efter operationen, hvor der ofte opstår spørgsmål og usikkerheder.

Teamet omkring dig

Jeg arbejder sammen med et lille team af læger med erfaring inden for kirurgi og plastikkirurgi.

Ved operationer består teamet blandt andet af anæstesilæge og læger med kirurgisk erfaring.

Det er et bevidst valg.

Jeg oplever, at læger med kirurgisk baggrund deler den samme forståelse for anatomi, præcision og detaljen i det kirurgiske arbejde. Det skaber et fælles fagligt fundament omkring patienten og giver mig de bedste forudsætninger for at arbejde på den måde, jeg ønsker.

For mig handler kirurgi ikke kun om selve operationen. Det handler også om planlægning, samarbejde og den faglige kultur omkring patienten.

Beliggenhed

Klinikken ligger centralt i København:

Store Kongensgade 36, 3. sal
1264 København K

Der er kort afstand til Metro, offentlig transport og parkeringsmuligheder.

Hvis du har en ledsager med på operationsdagen, ligger klinikken i et område med caféer, parker og mulighed for en gåtur, mens du er til behandling.

For mig er klinikken ikke kun et sted, hvor jeg udfører kirurgi.

Det er rammen om et forløb, hvor faglighed, ro, nærvær og grundighed går hånd i hånd. Det skal være et sted, hvor du føler dig set, hørt og tryg gennem hele forløbet

Overvejer du plastikkirurgi?

Lad os starte med en samtale.