ØJENBRYNSLØFT OG PANDELØFT I KØBENHAVN
Øjenbrynsløft, pandeløft og tindingeløft ved Charlotte Weile
Speciallæge i Plastikkirurgi, Ph.D. – Reflekteret Plastikkirurgi
Fleksible åbningstider
Mandag – fredag
Jeg er fleksibel med åbningstider.
Du kan derfor træffe mig alle hverdage, når du har tid.
Løft af bryn, pande eller tinding – Reflekteret Plastikkirurgi
Et øjenbrynsløft, pandeløft eller tindingeløft løfter brynet, åbner blikket og kan udglatte panden.
Indgrebene udføres gennem små snit i hårbunden eller langs brynet og ændrer, hvordan øjnene og brynet ses i ansigtet.
Behovet for disse behandlinger er ofte noget, der først kommer fokus på ved en forundersøgelse.
Tunge øvre øjenlåg kan have flere årsager
Jeg får mange henvendelser fra patienter, der er trætte af hudoverskud på de øvre øjenlåg eller et tungt udtryk omkring øjnene.
Ved gennemgangen viser det sig nogle gange, at forandringen ikke kun sidder i øjenlåget, men også skyldes, at panden har sat sig, at brynet er sunket ned (medicinsk kaldet øjenbrynsptose), eller at huden i tindingen er blevet løsere.
Justering af brynets form
Andre henvender sig, fordi de ønsker en anden form på brynet.
Brynet kan med tiden blive mere lige, miste sin bue eller hænge mere nedad ud mod siden. Her kan ønsket være at åbne blikket mere op eller skabe en bedre form på brynet.
Der findes flere muligheder: pandeløft, direkte øjenbrynsløft, indirekte øjenbrynsløft og tindingeløft.
Valg af teknik – styrker og begrænsninger
Der findes ikke kun én måde at løfte pande, bryn eller tinding på.
Valg af teknik afhænger af anatomien, ønsket til forandringen, og hvor synlige ar du er villig til at acceptere.
Pandeløft
Jeg udfører oftest pandeløft endoskopisk (med kikkert) gennem små snit i hårbunden.
Operationen giver et diskret løft af brynene og en let opstramning af panden.
Pandeløft kombineres ofte med øvre øjenlågskirurgi.
Styrken er, at jeg kan løfte området uden synlige ar omkring brynet.
Begrænsningen er, at forandringen skal være diskret for ikke at give et forbavset eller unaturligt udtryk.
Direkte øjenbrynsløft
Hos nogle patienter er et endoskopisk pandeløft ikke den bedste løsning. Det kan for eksempel være ved høj pande, eller hvis du ønsker en mere præcis ændring af brynets form.
Ved et direkte øjenbrynsløft placeres arret langs den øverste kant af brynet.
Styrken er, at man meget præcist kan forme brynets placering og kurve.
Begrænsningen er, at du skal acceptere et synligt ar ved brynet, som kan tage lang tid om at falde til ro.
Indirekte øjenbrynsløft
Hvis den yderste del af brynet er sunket ned, kan jeg i nogle tilfælde løfte brynet gennem samme snit, som jeg bruger ved øvre øjenlågskirurgi.
Det er en diskret tillægsoperation, som kan give en mindre åbning af blikket ud mod siden.
Styrken er, at der ikke kommer et ekstra ar.
Begrænsningen er, at forandringen er moderat og ikke egner sig til større ændringer af brynets form.
Tindingeløft
Et tindingeløft løfter primært huden og den yderste del af brynet i tindingeregionen.
Snittet placeres i hårgrænsen i tindingen og kombineres ofte med øvre øjenlågskirurgi.
Styrken er, at jeg kan løfte området ved den yderste del (lateralt) omkring øjet.
Begrænsningen er, at forandringen hurtigt kan blive for trendpræget, hvis målet er såkaldte “cat eyes”.
Jeg tilbyder ikke cat eyes. Efter min vurdering er det for meget en trend til, at den type forandring er interessant som kirurgisk behandling.
Min anbefaling starter med dine øjenbryn – ikke med én bestemt teknik
Valg af teknik handler især om, hvor forandringen sidder, og hvad du ønsker at opnå.
Handler det mest om hudoverskud på øvre øjenlåg, er øvre øjenlågskirurgi ofte nok.
Er brynet sunket ned, eller er huden i tindingen blevet løsere, kan der være behov for at kombinere med et brynløft, pandeløft eller tindingeløft.
Det afgørende er også, hvor stor en forandring du ønsker, og hvor synlige ar du kan acceptere.
“Mange fokuserer på øjenlågene, men øjenbrynene har mindst lige så stor betydning for blikkets udtryk. De to kan sjældent vurderes uafhængigt af hinanden”
– Charlotte Weile
Forundersøgelsen er central
Ved operationer omkring pande, bryn og tinding er forundersøgelsen central, fordi indgrebene ændrer ansigtets udtryk.
Det handler ikke kun om at fjerne hud eller løfte et bryn. Det handler om, hvordan øjnene åbnes, hvordan brynets form ændres, og hvordan det passer sammen med resten af ansigtet.
Ved forundersøgelsen gennemgår jeg derfor både anatomien, dine ønsker og de forskellige muligheder.
Kirurgien er sjældent kompliceret i sig selv. Det vigtigste er at finde ud af, hvilken forandring der føles rigtig for dig.
Ofte stillede spørgsmål om løft af øjenbryn, pande og tinding
Her finder du svar på spørgsmål, jeg ofte får om øjenbrynsløft, pandeløft og tindingeløft
Teknik og metoder
Hvad er forskellen på et direkte og et indirekte øjenbrynsløft?
Ved et direkte øjenbrynsløft placeres arret langs øjenbrynets øverste kant, og brynet løftes direkte op. Metoden giver et præcist og forudsigeligt løft af brynet.
Ved et indirekte øjenbrynsløft placeres arrene væk fra selve brynet. Det kan enten være som et endoskopisk (kikkertbaseret) pandeløft eller tindingeløft gennem små snit i hårbunden eller som et brynløft udført via arret ved en øvre øjenlågsoperation.
Valget afhænger af, hvor meget brynet er sunket, hvor stor en forandring du ønsker ønskes, og hvor jeg bedst kan placere arrene.
Hvad er et tindingeløft, og hvornår vælges det frem for et pandeløft?
Ved et tindingeløft placerer jeg et lille snit i hårbunden ved tindingen. Herfra løsner jeg vævet, og løfter den yderste del af øjenbrynet let op.
Et pandeløft løfter derimod hele panden og hele brynet. Derfor vælges et pandeløft typisk, når både den indre og ydre del af brynet er sunket, eller når der samtidig er behov for at reducere panderynker.
Et tindingeløft er ofte tilstrækkeligt, hvis problemet primært sidder i den ydre del af brynet. Nogle vælger også tindingeløft for at ændre øjenformen og skabe et mere opadgående udtryk. Denne type behandling omtales ofte som “cat eyes” og er en aktuel trend inden for kosmetisk kirurgi.
Skal jeg have en øvre øjenlågsoperation, et brynløft eller begge dele?
Det afhænger af årsagen til de tunge øjenomgivelser og af, hvor stor en forandring du ønsker.
Når patienter kommer med tunge øvre øjenlåg, vurderer jeg altid brynenes placering som en del af undersøgelsen. Hvis brynene er sunket betydeligt ned, kan det begrænse, hvor meget hud jeg kan fjerne fra øjenlågene, uden at resultatet bliver unaturligt.
I sådanne tilfælde kan et brynløft være nødvendigt, enten som et endoskopisk pande-/tindingeløft eller som et direkte brynløft.
Hvis brynene kun er let sænkede, vil mange patienter opnå et tilfredsstillende resultat med en øvre øjenlågsoperation alene.
Derfor findes der ikke én løsning, der passer til alle. Valget træffes efter en individuel vurdering af både bryn, pande og øjenlåg ved forundersøgelsen.
Skal jeg have en øvre øjenlågsoperation, et brynløft eller begge dele?
Det afhænger af årsagen til de tunge øjenomgivelser og af, hvor stor en forandring du ønsker.
Når patienter kommer med tunge øvre øjenlåg, vurderer jeg altid brynenes placering som en del af undersøgelsen. Hvis brynene er sunket betydeligt ned, kan det begrænse, hvor meget hud jeg kan fjerne fra øjenlågene, uden at resultatet bliver unaturligt.
I sådanne tilfælde kan et brynløft være nødvendigt, enten som et endoskopisk pande-/tindingeløft eller som et direkte brynløft.
Hvis brynene kun er let sænkede, vil mange patienter opnå et tilfredsstillende resultat med en øvre øjenlågsoperation alene.
Derfor findes der ikke én løsning, der passer til alle. Valget træffes efter en individuel vurdering af både bryn, pande og øjenlåg ved forundersøgelsen.
“Her mangler citat”
– Charlotte Weile
Forundersøgelse og vurdering
Hvem kan have gavn af et brynløft, pandeløft eller tindingeløft?
De mest almindelige årsager til at overveje et brynløft, pandeløft eller tindingeløft er, at brynene med alderen er sunket ned, eller at du ønsker at ændre formen på brynene og området omkring øjnene.
Nogle oplever, at brynene giver et tungt eller træt udtryk, mens andre er generet af hudoverskud på de øvre øjenlåg, hvor en del af problemet i virkeligheden skyldes brynenes placering.
Operationen kan udføres alene eller kombineres med en øvre øjenlågsoperation. Hvilken løsning der er den rigtige, afhænger af ansigtets anatomi, brynenes placering og det ønskede resultat.
Der findes derfor ikke en fast gruppe, som er “egnede” eller “uegnede”. Det afgøres ved en individuel vurdering ved forundersøgelsen.
Kan jeg få en second opinion?
Ja, det kan du. Mange patienter kommer med ønsket om en øvre øjenlågsoperation, men er usikre på, om en del af problemet i virkeligheden skyldes, at brynene er sunket ned med alderen.
Ved en second opinion gennemgår vi sammen, hvad der skyldes øjenlågene, hvad der skyldes brynenes placering, og hvilken gevinst du realistisk kan forvente af henholdsvis øvre øjenlågskirurgi, brynløft eller en kombination af de to.
Det er ikke alle patienter, der får lige stor gavn af et brynløft eller tindingeløft.
Derfor handler vurderingen ikke kun om, hvad der teknisk set kan lade sig gøre, men også om hvor stor en synlig forskel operationen forventes at give i netop dit tilfælde.
Operation, heling og resultatet
Hvor lang tid tager indgrebet, og hvilken bedøvelse bruger man?
Et direkte brynløft, et tindingeløft eller et endoskopisk pandeløft tager typisk omkring 60 minutter.
Et direkte brynløft udføres normalt i lokalbedøvelse.
Et tindingeløft udføres typisk i lokalbedøvelse kombineret med let sedation.
Et endoskopisk pandeløft udføres som regel med lokalbedøvelse og sedation, så du er afslappet under operationen uden at være i fuld bedøvelse.
Den præcise bedøvelsesform aftales ved forundersøgelsen og afhænger blandt andet af operationens omfang og dine ønsker.
Hvordan er helingen, og hvornår kan jeg arbejde og træne igen?
De fleste må regne med at være synligt hævede og misfarvede omkring øjne og pande i omkring 10-14 dage efter operationen. Hvor udtalt hævelsen bliver, og hvor hurtigt den aftager, varierer fra person til person.
Ved både direkte brynløft, tindingeløft og endoskopisk pandeløft regner man typisk med en helingsperiode på omkring 10 dage, før eventuelle tråde fjernes, og sårene er lukkede.
Afhængigt af dit arbejde vil de fleste kunne genoptage arbejdet efter 10-14 dage.
Træning genoptages gradvist. De fleste vender tilbage til almindelig motion efter cirka fire uger, men det afhænger af operationens omfang og typen af træning.
Hvordan ser arrene ud efter løft af øjenbryn, pande eller tinding?
Ved et endoskopisk pandeløft og et tindingeløft placeres arrene i hårbunden, hvor de hos de fleste bliver meget diskrete efter heling.
Ved et direkte brynløft ligger arret langs øjenbrynets øverste kant. Det er ofte det spørgsmål, patienter er mest optagede af før operationen. Arret vil være rødt og synligt i den første tid og modnes gradvist over 9-12 måneder.
Nogle patienter ønsker at fremskynde modningen af arret med fraktioneret laserbehandling. Min erfaring er, at effekten varierer, og derfor vurderer jeg individuelt efter 3-6 måneder, om det giver mening i det enkelte tilfælde.
Hvor længe holder et øjenbrynsløft, pandeløft eller tindingeløft?
Hvor længe resultatet holder, er et spørgsmål, som ikke har et enkelt svar. Operationen stopper ikke den naturlige aldring, men flytter udgangspunktet. Herefter fortsætter ansigtet med at ældes naturligt.
Et direkte brynløft giver ofte den mest tydelige og langvarige korrektion af brynets placering.
Et endoskopisk pandeløft og et tindingeløft giver typisk mere diskrete forandringer.
Særligt efter tindingeløft vil nogle patienter opleve, at effekten gradvist aftager over årene, og enkelte vælger derfor at få operationen gentaget efter 5-10 år.
Det endelige resultat vurderes normalt efter cirka tre måneder.
“Her mangler citat”
– Charlotte Weile
Risici og bivirkninger
Hvilke risici og bivirkninger er der ved et øjenbrynløft, pandeløft eller tindingeløft?
Som ved al kirurgi er der risiko for blødning, infektion og ar, der ikke heler helt så pænt som forventet. Nogle patienter kan udvikle bredere eller mere synlige ar end gennemsnittet.
Midlertidig hævelse og misfarvning omkring øjnene er en forventelig del af helingsforløbet.
Efter et endoskopisk pandeløft oplever mange følelsesforstyrrelser eller nedsat følesans i dele af hovedbunden. Dette er normalt og aftager som regel gradvist over de følgende måneder.
Ved kirurgi i ansigtet skal risikoen for påvirkning af nerver altid nævnes. Alvorlig nervepåvirkning er sjælden, men kan i sjældne tilfælde forekomme.
Gør et brynløft, pandeløft eller tindingeløft ondt?
De fleste patienter oplever ikke operationen som særligt smertefuld.
I tiden efter operationen vil du naturligvis kunne mærke, at du er blevet opereret. De fleste beskriver det som ømhed, spænding eller en fornemmelse af stramhed i panden og omkring øjnene snarere end egentlige smerter.
Almindelig smertestillende medicin er som regel tilstrækkeligt i helingsperioden.
Pris og praktiske spørgsmål
Hvad koster et brynløft, pandeløft eller tindingeløft?
Mindre indgreb som indirekte, direkte brynløft eller tindingeløft starter fra 7.500 -15.500 kr., mens mere omfattende endoskopiske pande- og brynløft ligger højere.
Prisen afhænger af operationstype, teknik og hvor omfattende korrektionen skal være.
Derfor oplyser jeg som udgangspunkt som fra-priser.
Du får altid en individuel vurdering og et konkret prisoverslag ved forundersøgelsen.
Kan jeg se før- og efterbilleder?
Ja, det kan du.
Jeg viser før- og efterbilleder ved konsultationen, hvor vi kan gennemgå resultater fra patienter med lignende problemstillinger.
Jeg har valgt ikke at offentliggøre før- og efterbilleder på hjemmeside eller sociale medier. Mange patienter ønsker ikke, at billeder af deres ansigt ligger offentligt tilgængeligt, og af hensyn til ditprivatliv og diskretion respekterer jeg dette ønske.
Kan bryn løftes med Botox i stedet for operation?
I nogle tilfælde kan Botox anvendes til at skabe et mindre løft af brynet.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et kirurgisk brynløft er det rigtige for dig, kan Botox være en måde at afprøve en mindre ændring af brynets placering.
Effekten varierer betydeligt fra person til person. Nogle oplever en synlig forskel, mens andre kun oplever en begrænset effekt.
Botox er ikke en permanent behandling, og effekten varer typisk 3-4 måneder, hvorefter behandlingen skal gentages for at bevare resultatet.
Hvad er et ponytail-løft?
Ponytail-løft er ikke en specifik operation, men et begreb, der bruges om forskellige former for ansigts- og brynløft, hvor målet er at skabe et løft, som minder om den effekt mange ser, når håret samles stramt i en hestehale.
Begrebet forbindes især med den amerikanske plastikkirurg Dr. Kao, som beskrev brugen af endoskopiske teknikker til løft af pande, bryn og midtansigt. Senere er lignende koncepter blevet videreudviklet og markedsført af andre kirurger, blandt andet Ben Talei.
Der findes derfor ikke én operation, som hedder et ponytail-løft. Begrebet dækker snarere over forskellige teknikker, hvor ansigtets væv løftes og repositionernes gennem relativt små snit skjult i hårbunden.
Ved en konsultation vurderer vi ikke, om du skal have et ponytail-løft, men hvilke konkrete operationsteknikker der bedst kan give dig det resultat, du ønsker.
Kan jeg få et brynløft betalt af det offentlige?
I sjældne tilfælde kan et brynløft udføres i offentligt regi, hvis der er tale om en funktionel gene og ikke alene et kosmetisk ønske.
Vurderingen foretages af en øjenlæge eller en offentlig hospitalsafdeling, som tager stilling til, om kriterierne er opfyldt.
Jeg behandler udelukkende kosmetiske patienter og kan derfor ikke tilbyde offentlig vurdering eller offentlig behandling.
Forundersøgelsen er næste skridt
Jeg vurderer dit udgangspunkt og gennemgår dine muligheder.