Generelle oplysninger før operation
Forberedelse før operationen
Et godt forløb begynder før selve operationsdagen. Ved forundersøgelsen gennemgår vi din helbredshistorie, medicin og forventninger, og du får mulighed for at stille spørgsmål og tage stilling i dit eget tempo.
Forud for operationen anbefales det blandt andet, at du:
- følger de aftalte retningslinjer for medicin og kost
- stopper med fiskeolie kapsler 1 uge før
- undgår rygning i ugerne op til og efter operationen
- planlægger ro og støtte i dagene efter indgrebet
Du modtager altid skriftlig information, så du ved præcist, hvordan du skal forholde dig før operationen.
På operationsdagen
På operationsdagen møder du i god tid og gennemgår forløbet sammen med mig og det øvrige team.
Inden operationen markerer vi operationsområdet og gennemgår planen én gang til.
Ved operationer med lokalbedøvelse og afslappende medicin givet ved anæstesilæge skal du møde fastende.
Du skal have løst behageligt tøj på, og særligt tøj på overkroppen der skal lynes eller knappes foran, så du ikke skal have tøj over hovedet.
Selve indgrebet udføres under den aftalte bedøvelse. Der lægges vægt på ro, tryghed og tid – både før, under og efter operationen.
Efter operationen observeres du, indtil du er klar til at tage hjem.
Efter operationen og heling
Heling er en individuel proces. De fleste oplever hævelse, blå mærker og ømhed i perioden efter operationen.
Du får grundig vejledning i, hvad der er normalt, og hvordan du bedst støtter helingen.
Der planlægges altid opfølgning, og du har mulighed for at komme i kontakt med klinikken, hvis der opstår spørgsmål undervejs.
Smertebehandling
Smerter efter plastikkirurgiske indgreb er som regel moderate og håndteres med almindelig smertestillende medicin.
Du får en individuel plan for smertebehandling og tydelig vejledning i, hvad du må tage, og hvornår.
Ved særligt behov laves der recept på smertestillende medicin og antibiotika.
Risici og komplikationer
Alle kirurgiske indgreb indebærer en risiko.
Ved plastikkirurgi kan det blandt andet dreje sig om infektion, blødning, arvævsdannelse, føleforstyrrelser eller forsinket heling.
Disse risici gennemgås grundigt ved forundersøgelsen, så du kan træffe en informeret beslutning.
Mit ansvar er at vurdere, om et indgreb er fagligt forsvarligt, og at sige fra, hvis jeg ikke mener, at operation er den rette løsning.
Et fælles ansvar
Et trygt og godt resultat bygger på samarbejde.
Det indebærer, at du er velinformeret, følger de anbefalinger, vi aftaler, og siger til, hvis noget bekymrer dig – både før og efter operationen.